IKEA-kommode = kærlighed

Vi har forleden købt og samlet en stor dobbeltkommode fra IKEA. Som de fleste ved, så er det kun noget, man kaster sig ud i, når man virkelig har brug for det. Og den var ganske rigtig møgbesværlig at samle (bl.a. fordi det med at følge brugsanvisninger kan være en udfordring for nogen, mig f.eks.). Det betød, at min mand gik i gang med at samle den. Og nu er den færdig. Undervejs i processen gik det op for mig, at den kommode var en synlig manifestation af min mands kærlighed til mig. Han ville ikke selv have købt den, og han ville næppe have valgt lige præcis den, hvis han selv skulle vælge. Men fordi jeg gerne ville have den, og fordi han godt vil gøre mig glad, så købte vi den. Og han samlede den.

Det, at det gik op for mig, at den kommode faktisk er et helt håndgribeligt bevis på hans kærlighed til mig, vil nu gøre, at jeg i fremtiden vil se på den i et kærligt skær. Det forholder sig nemlig sådan, at en af min mands måder at vise kærlighed på er at gøre ting for mig og for os. Heldigvis er det et sprog, jeg selv både genkender og forstår. Derfor er jeg i stand til at værdsætte det, når han gør mig eller os tjenester, der skal sikre os bedst muligt.